Tag fuld kontrol over jeres ejendomsdata med Plando Strategys åbne API

Få maksimal værdi ud af jeres ejendomsdata med Plando Strategys åbne API - en løsning, der giver jer fuld kontrol, smartere dataflow og bedre beslutningsgrundlag.

Dataflow og digitalisering bliver stadig vigtigere for en effektiv ejendomsadministration. Derfor har vi introduceret et åbent API i Plando Strategy, der giver bygningsejere og professionelle adgang til at trække deres ejendomsdata direkte ud af vores system og integrere det i egne platforme.  

Med det åbne API får I som ejendoms- og porteføljeejere en helt ny grad af fleksibilitet og kontrol over jeres data. Udover at eje og styre, hvem der har adgang til oplysningerne i Plando Strategy, kan I nu nemt eksportere data, billeder og rapporter og integrere dem i jeres egne datasystemer.

Tag fuld kontrol over jeres ejendomsdata med Plando Strategys åbne API

Hvad er et åbent API?

API står for ”Application Programming Interface” og er en forbindelse, der oprettes mellem data, enheder og applikationer. Forbindelsen gør det muligt at data i ét system overføres til et andet. Et åbent API kan populært sagt få it-systemer til at “tale” sammen.

Det betyder, at I kan få data til at flyde automatisk mellem systemer uden behov for manuel indtastning – en fordel, der sparer tid og reducerer risikoen for fejl.   

For organisationer, der arbejder med flere avancerede IT-opsætninger, har det stor værdi. I kan centralisere data i jeres foretrukne platform, optimere sikkerheden omkring opbevaring og anvendelse, og sikre, at jeres data altid er opdaterede og tilgængelige på tværs af systemer.  

Vores åbne API gør det muligt at integrere og arbejde med data fra andre systemer i Plando Strategy – ligesom ejendomsdata fra Plando Strategy kan trækkes direkte over i jeres facility management- eller asset management-løsninger og dermed forbedre rapportering, analyse og beslutningstagning for jeres ejendomme.

Det er en fordel for jer, der arbejder på tværs af flere autoriserede systemer, og som ønsker at trække data ind eller ud af Plando Strategy og på den måde opnå en mere effektiv datasammenligning, bedre indsigt større handlefrihed til at skræddersy jeres systemer til jeres behov.  

Se videoen om Plando Strategy her.

Data skal arbejde for jer – og ikke omvendt.

Vi tror på, at data skal arbejde for jer – ikke omvendt. Med vores API er vi med til at sikre, at I kan udnytte jeres ejendomsdata optimalt og skabe endnu mere værdi for jeres organisation.  

Vi rullede API’et ud til de første kunder for 6 uger siden og onboarder løbende nye brugere.

Er I klar til at tage det næste skridt i digitaliseringen af jeres ejendomsadministration? Kontakt os for at høre mere om, hvordan det åbne API kan gøre en forskel for jer.  

Book en demo

Vil du vide mere om Plando Strategy, og hvordan det digitale værktøj kan hjælpe med et planlægningsmæssigt overblik, så er du velkommen til at kontakte os - enten på mail eller ved at booke en demo af Plando her på siden.

Forrige
Forrige

Plando Project - nøglen til god projektstyring

Næste
Næste

Plando Strategy indstilles til Innovationsprisen 2025